Bat og bolde ligger klar til gratis udlån ved banerne
Padel Lounge Herning)er det første og eneste padel tennis-center i Herning. De rå og industrielle rammer som ligger på Godsbanevej 5, er omdannet til et padel tennis-center med baner af allerhøjeste kvalitet. Med en imponerende beliggenhed, midt i centrum, ved siden af banegården, og lounge samt official World Padel Tour turf på alle baner, er man ikke bange for at kalde denne lokation en af de absolut mest attraktive for padeludøvere i midtjylland. Der tilbydes pay and play på 3 indendørs double baner + 1 single bane, alle ugens dage imellem 06.00 – 24.00.
Centeret drives af Kim Larsen, Jonas Sørensen og Mads Harrestrup. Padel Lounge Herning er dedikeret og ønsker at levere et højt niveau af engagement, seriøsitet og gode vilkår for udbredelse af padel tennis i Danmark, samtidig ønskes der også at bevise hvorfor man har Lounge i navnet. Der bestræbes altid på at have en god lounge stemning og hos PLH må du gerne selv medbringe mad og drikkevarer til nydelse i den fornemme hjemmelavede lounge.