STUDIO VESTERBRO er et helt nyt yogastudie, der tilbyder lækre faciliteter i en rolig og venlig atmosfære.
I studiet finder du en dejlig lys og velventileret yogasal, lækre badeforhold med specialfremstillet sæbe og et loungeområde med the til hygge før og efter træning. I studiet kan du købe forfriskninger, plejeprodukter og leje/købe diverse yogaudstyr.
En Bikram klasse varer 90 min. og består af 26 yogastillinger og 2 vejrtrækningsøvelser - Opvarmningen af rummet til 40 grader sørger for et sikkert træningsmiljø og sammensætningen af både udstrækkende og sammentrækkende øvelser påvirker alle dine indre organer, styrker dit immun- og nervesystem samt giver dig øget styrke, balance og fleksibilitet, hvilket altsammen hjælper med at mindske stress og spændinger.
Indgang til studiet finder du gennem porten ved siden af Comfort Hotel. Porten åbnes ved at trykke på knappen “Studio Vesterbro” på døranlægget.