Du lejer den store gymnastiksal som kan benyttes til Badminton, Floorball, basketball, Yoga, dans, kampsport og gymnastik.
Faciliteten må ikke benyttes til andet end de typer idræt og bevægelse der er beskrevet her. Arrangementer med forplejning, julemandsarrangementer, sociale arrangementer indeholdende andet end sport og bevægelse er ikke tilladt. Misbrug af faciliteten kan medføre erstatningsansvar for rengøring eller for skader på faciliteten.
Du kan booke en bane til badminton. Du skal selv sætte net op og ned, udstyret findes på væggen i salen. Du skal selvmedbringe ketcher og bolde.
Floorball.Du skal selv medbringe stave og bolde. Mål findes i redskabsrummet mellem den store og lille gymnastiksal.
Du kan booke en bane til basketball. Der kan spilles på tværs af hallen eller på én kurv på stor bane og du skal selv medbringe en basketbold.
Du kan bruge salen til gymnastik, dans eller yoga, du skal selv medbringe musikanlæg og måtter til yoga.
Du kan bruge salen til kampsport. Du skal selv medbringe udstyr.
Der er adgang til omklædning og bad.
Når din booking er gennemført modtager du en mail med praktisk information omkring adgang til salen.
Benyt skolens P-plads.
Brugere må ikke benytte udstyr, der sætter mærker eller hakker i gulvet. (F.eks. udendørs sko, udendørs udstyr, sko med såler, der sætter mærker på gulvet og lignende). Brugere kan blive pålagt erstatningsansvar, hvis dette ikke overholdes.
Hvis nøglen til Åben Hal Faciliteten bortkommer i din varetægt har Roskilde Kommune mulighed for, at opkræve erstatning. Erstatningsprisen ligger pt. på 500 kr. pr. nøgle inkl. Vedhæng.
Se video om hvordan du finder vej fra P-plads til facilitet. Videoen ligger under ”Viby Skole, afd. Ørstedvej - gymnastiksale” på https://roskilde.dk/åbenhal
Oplever du uopsættelige problemer med din booking, som eks. at nøglen ikke virker, døren ikke låser efter jer eller lignende, kan du ringe til Roskilde Kommunes Ejendomsdrift på 46318888.
Oplever du ikke-hastende problemer eller har du forslag til forbedringer af Åben Hal er du velkommen til at skrive til aabenhal@roskilde.dk